Choose language















GUMMIVALSER, TROMLER & RULLER.

STOR TILPASNING. MAXIMAL YDEEVNE. UOVERTRUFFEN LEVETID.

Vi er førende producent af kundespecifikke gummivalser, keramikvalser, træktromler og ruller til alle industrier, inkl. fødevareindustri. Hos os får I altid en komplet løsning som er tilpasset efter jeres individuelle behov som valg af gummitype, gummiets hårdhed, tykkelse, overflade og eventuelt mønster for ekstra friktion.

Manglende friktion, afsmitning og for tidligt slid skyldes sjældent “uheld”. Det skyldes typisk et forkert match mellem gummi, hårdhed og overflade. Derfor går vi i dybden og hjælper jer med at vælge den rigtige løsning til jeres unikke applikation.

SÅDAN VÆLGER VI DEN RIGTIGE LØSNING.

Først afklarer vi, hvad valsen eller tromlen skal gøre – om den skal trække, transportere eller trykke. Derefter ser vi på, hvad den bliver udsat for i driften, fx olie, fedt, kemikalier, temperatur og rengøringsmidler – disse faktorer er nemlig altafgørende i forhold til valg af gummitype.

Til sidst tilpasser vi gummiets overflade, så det leverer præcis det, I har brug for: høj slidstyrke, ingen afsmitning, nem rengøring – eller ekstra friktion med mønster/riller.
























OPLEV FORSKELLEN.

GØR DET NEMT MED EN KOMPLET LØSNING.

Når I bestiller en gummivalse eller tromle hos os, gør vi det nemt for jer og tilbyder at stå for både sourcing og indkøb af stålkerner.

KUNDECASE.

HVOR GODE ER DE? VI HAR SPURGT EN AF VORES KUNDER.

“RG ROM GUMMI har formået at øge kvalitet og performance med en solid og stærk vulkanisering af gummibelægning på vores valser og tromler. Det holder og har givet os positiv anerkendelse fra vores kunder rundt om i verden.”

EKSEMPLER PÅ GUMMIVALSER OG TROMLER.

FAQ.

Leverer I nye komplette gummivalser, tromler eller ruller?

Vi kan både renovere og levere nye komplette gummivalser og tromler, afhængigt af opgaven. Hvis stålkernen er i god stand, vil en renovering være den hurtigste og mest økonomiske løsning for jer.

Hvor lang leveringstid har I på renovering af gummivalser/tromler/ruller?

Vi ved, at gummivalser, tromler eller ruller kan være en vigtig brik i jeres applikation, og en udskiftning betyder uønsket nedetid. Derfor har vi specialiseret os i at renovere gummibelægninger på valser, tromler og ruller og kan som nogle af de eneste i branchen tilbyde at renovere dem på kun 1-2 arbejdsdage, når det virkelig haster.

Kan I producere gummivalser, tromler eller ruller til fødevareproduktion?

Ja det kan vi i hvert fald. Vi har stor ekspertise med fremstilling af valser, tromler og ruller i de fineste og højeste gummikvaliteter, som er egnet og godkendt til at indgå i forskellige fødevareproduktioner. Fortæl os hvor valsen, tromlen eller rullen skal bruges, hvilket miljø den operer i, krav til temperaturbestandighed eller rengøringsmidler, så matcher vi materiale og overflade til jeres krav.

Hvilke dimensioner på gummivalser, tromler og ruller kan I håndtere?

Som nogle af de eneste i branchen har vi maskinparken til at producere og renovere gummivalser og tromler i en diameter op til Ø 1.000 mm og længde på 5.000 mm. De leveres selvfølgelig stadig med en slidstærk varmvulkaniseret gummibelægning og præcis CNC-bearbejdning.

Kan I levere stålkerner til gummivalser, tromler eller ruller?

Ja det kan vi i hvert fald, hvis det ikke giver mening at renovere den eksisterende, eller I står og mangler en ny valse, tromle eller rulle. Vi tilbyder gerne at gøre det nemt for jer og stå for både sourcing og indkøb af stålkerner.

Kan I lave glat/rillet/mønstret overflade?

Ja, det kan vi sagtens. Med vores in-house CNC-maskinværksted har vi alle mulighederne for at efterbearbejde gummivalsens, tromlens eller rullens gummibelægning efter jeres ønsker. Vi kan selvfølgelig også levere gummivalser og tromler med keramisk belægning, som giver den absolut højeste slidstyrke og friktion.

Hvorfor er varmvulkanisering af gummi bedst?

Vi anvender altid varmvulkanisering når vi lægger gummi på stålkerner til gummivalser, tromler eller ruller. Det gør vi, fordi varmvulkanisering sikrer gummiet den absolut stærkeste vedhæftning til stålkernen og giver dermed jeres gummivalse og tromle en uovertruffen ydeevne og levetid. Denne uovertruffen stærke vedhæftning kan ikke opnås med koldvulkanisering (limning)

LAD OS GÅ I DYBDEN, OG FINDE DEN HELT RIGTIGE LØSNING.

Sidder I med en udfordring eller ide til en løsning i gummi, plast eller skum? Eller er I interesseret i at høre mere om vores løsninger og kompetencer, skal I endelige tage fat i en af vores specialister. Lad os gå i detaljer så vi sammen kan finde den helt rigtige løsning, som passer til jeres behov.

    Vedhæft evt. tegningsmateriale (max 8 mb pr. fil)

    Kontakt os

    Hovedkontor & Produktion
    Jupitervej 26-30
    7620 Lemvig
    Danmark

     

     

    Salgsafdeling
    sales@romgummi.dk

    +45 9782 2033

    Øvrige Henvendelser
    info@romgummi.dk
    +45 9782 2033

      Vi glæder os til at høre om dine behov, og vores specialister sidder klar med løsninger på de fleste ønsker.
      Vedhæft evt. tegningsmateriale (max 8 mb pr. fil)

      Tak for din besked. Den er nu modtaget. Vi vender tilbage på din forespørgsel hurtigst muligt.